fredag den 14. maj 2010

A story from the Kapilvasto district...

En lille up-date fra det fantastiske og meget kontrastfyldte Nepal. Vi er netop hjemvendt fra en 4 dages tur til Kapilvasto, et distrikt 500 km sydvest fra Kathmandu. Jeg, mine volontoerkollegaer og vores to facilitatorer drog paa eventyr i tirsdags (d. 11.maj) og naaede efter en 9-timers lang koeretur til Kapilvasto, som viste sig - udover at det ligger i "tarai"-omraadet (lavlandet) - at vaere MEGET mere fattigt og primitivt end hvad vi kom fra... - taenk at det kan lade sig goere!!!? Udover dette primitive element, blev turen krydret med 43 graders varme - ogsaa selv efter solen var gaaet ned!!! pyha...

Da vi hen paa eftermiddagen langsomt trillede ind i byen i Kapilvasto blev vi moedt at nogle meget nysgerrige og interesserede blikke fra de lokale, hvilke tydeligt viste, at der meget sjaeldent kommer "turister" ud i den del af landet (nu betragter vi jo ikke os volontoerer som turister...ha ha). Andre steder var der boern, der loeb efter bussen, de vinkede og nogle raabte: "Hello, how are you? and where do you come from?". Generelt, og meget overraskende, blev vi alle steder moedt at meget imoedekommende og venlige mennesker, som paa faa sekunder ofte forvandlede sig til store velkomstkomiteer (!).

Den foerste dag var vi til et moede med Mellemfolkelig Samvirkes samarbejdsorganisation, ActionAid, hvor vi holdte moede "a la nepalese style". Her sad vi selvfoelgelig paa gulvet, droeftede dagens program og drak noget MEGET soedt the, som mest af alt blev drukket af hoeflighed.. Efterfoelgende var vi ude i en lille landsby (billede 1), hvor lokalbefolkningen nu, ved hjaelp af frivillige kraefter, nu har faaet opmaalt deres jord. Denne opmaaling betyder, at de nu faar et "certificate" paa at vaere grundejere, kan laane penge i banken og vigtigst af alt, kan blive boende i deres primitive smaa hjem, uden at frygte at blive smidt paa gaden!!

Kvinden paa billedet bor i en lerhytte med alle sine boern, og forsoeger at broedfoede familien med de afgroeder, de dyrker paa deres marker. Alligevel havde hun lyst, energi og overskud til at svare paa de interesserede, volontoerers spoergsmaal, og oveni koebet foraerede hun mig en fin gave i form af den fine, haandsyede vifte (som sikkert har kostet hende flere dagsloenne at lave!!! Gennemsnits dagsloennet i Nepal er dkr. 5.00).















Her sidder vi hos ActionAid i Kapilvasto, som staar bag de igangvaerende projekter i omraadet. De oevrige projekter var bl.a. etablering af baeredygtige skoler (The Green School Project), hvor maalet er, at alle boern i hele landet faar mulighed for at gaa i skole (i 2008 var indskrivningsprocenten af boern i skolerne i Nepal paa 78 %). De nuvaerende skoler er i meget daarlig stand, og er alt efter aarstiden, for varme, for kolde eller for modtagelige overfor monsunregnen. Ved at bygge disse baeredygtige skoler, tager man hoejde for disse problemer og sikrer, at der baade er lokaler, materialer og laerer nok til at alle boernene kan gaa i skole (og ikke mindst er motiverede).















Nedenunder sidder 4 meget traette voloentorer efter dagens meget udbytterige program, hvor der blev droeftet alt fra fattigdom, kurruption, menneskerettigheder til social marginalisering. Alt sammen relevante og interessante emner, som vi i de kommende uger, skal beskaeftige os endnu mere med.















En typisk bolig i Kapilvasto, hvor der typisk bor en hel familie med foraeldre, bedsteforaeldre og alle deres boern. Til vores begejstring stillede boernene meget gerne op til fotografering, hvilket til tider blev lidt "zoologisk-have-agtigt". Ja ja... lidt turist er man vel altid?!
















Et typisk gadebillede fra Kapilvasto, hvor det er mere behageligt at opholde sig ovenpaa end indeni bussen :-)
















More pics will follow :-)

/ Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar