Vores ankomst til Indien
Vi har nu vaeret i Indien, naermere betegnet Kerala, i 25 dage! Det var ret underligt at skulle forlade Nepal med dets mange fantastiske facetter, og tilmed en smule soergeligt at skulle sige farvel til vores to danske venner, Anne og Marcus samt vores to facilitatorer, som vi havde tilbragt en fantastisk maaned sammen med...But life goes on og vi var spaendte paa at se vores nye destination:-)
Vi kom til Indien onsdag d. 2. juni sent om aftenen (efter en rejse paa 17 timer og en kort sightseeing i New Delhi), da vores fly fra Nepal var en del forsinket. I Trivandrum Airport blev vi hentet af en lille indisk aeldre herre, der have ventet paa os i hele 6 timer. Han kendte ikke den praecise ankomsttid og vidste ikke at vores fly havde vaeret forsinket - stakkels stakkels mand! Denne mand viste sig at vaere selveste Sir Cristo Das, stifteren af den organisation, Dale View, som vi nu arbejder for. Vi koerte i ca. 1 time foer vi naaede den endelige destination: Punalal og vores "guesthouse" - vores nye "hjem":-).
Vores guesthouse er MEGET primitivt!!!! Vi bor paa et vaerelse, som mest af alt minder om en flygtningelejr. Vores WC er ude i gaarden som er helt moerk og fyldt med diverse insekter og kakkelakker - vi kalder den vores egen lille zoologiske have :-) Punalal er en mini mini landsby, som KUN bestaar af vores organisation, Dale Views projekter (en skole, et afvaenningscenter og et college) og saa en vandbiks og en omeletbiks (gadekoekken).
Den foeromtalte zoologiske have bestaar lige pt af rotter (eeen stor een og nogle mindre rotter), mus, kakkelakker og slanger...og ja for det ikke skal vaere helt loegn, kommer det vand vi skal bade i, fra en vandtank fra taget af guesthouset, hvilket betyder at vandet mest af alt minder om noget man kun ville vaske koer i...ad ad ad...Dette betyder, at vi KUN bader, naar det er absolut noedvendigt og ellers ser vi ofte frem til weekenderne, hvor vi ofte tager til Kovalam Beach, hvor vi indkvarterer os paa laekre hoteller og nyder et RENT bad :-)
Til maaltiderne spiser vi sammen med familien, stifterne af organisationen i deres private hjem og ja, hvordan kan man sige det paent...hmm...ej det kan man nok ikke - maden er altsaa hverken laekkert eller indbydende (plus at koekkenet aldrig har set skyggen af rengoeringsmiddel eller noget der minder om det...FOEJ!!!). Ikke nok med at vi HVER dag faar serveret overopkogte ris sammen med en udefinerbar karrysauce, saa staar maden (det samme mad selvfoelgelig) fremme indtil om aftenen, hvor vi saa..mums...kan gaa til fadet igen...puhhaa...det er altsaa noget af et kulturchok :-) Vi har allerede besoegt byens omeletbiks et par gange..1,2 kr for en omelet med loeg og chili, et er faktisk okay...meeen maaske lidt kedeligt i laengden:-)
Vores arbejde paa De-addiction centre
Vi er nu kommet rigtig godt igang med vores projekt paa "The intergrated rehabilitationcentre for alcohol addicts - Kerala" som et et behandlingscenter for stofmisbrugere og alkoholikere. Her er patienterne indlagt i 30 dage, hvor de er i behandling - baade medicinsk og terapeutisk! Det stoerste problem her er, at patienterne keder sig naar de ikke er til counselling, og det er HER vores projekt bliver relavant. Vi laver aktiviteter for patienterne og de paaroerende om formiddagen (mandag til fredag) og om eftermiddagen er vi med til de individuelle samtaler (counsseling) - saa det er virkelig relevant og super fedt baade at vaere med til at give patienterne et indhold i deres hverdag og opleve et indisk behandlingscenter, deres metoder samt at foelge behandlerne i deres samtaler med patienterne og deres paaroerende!!
I denne uge har vi bla. spillet braetspil, tegnet og malet familie, hus osv., lavet fysiske aktiviteter og lege (saasom banke banke boef, limbo, hop over bold og kongefange - og ja, det er voksne mennesker vi arbjdede med :-)) Vi har ogsaa laert at danske indisk dans og laert dem den danske nationalmelodi. Om fredagen har vi ofte spillet en stor omgang bingospil til deres store begejstring :-) Det er livsbekraeftende at give disse mennesker indhold i hverdagen, faa dem til at smile og glemme deres problemer, bare for en kort stund. Formaalet med vores projekt er at giove dem livskvalitet, sammenhold og faa dem til at smile - og det tror jeg faktik vi er ret godt paa vej til, hvilket er super fedt og meningsfuldt!!!! Nogle af kvinderne kom i gaar og fortalte os, at de var oemme i kroppen efter at have lavet fysiske aktiviteter, og vi kunne blot fortaelle dem, at det er et rigtig godt tegn, hvilket de vist ikke helt forstod?!! Her er man jo SLET ikke vant til at bevaege sig som kvinde, saa at vi fik dem op og danse, lave limbo, hoppe rundt, lave "head and shoulders knees and toes" osv. er virkelig en SUCCES - en helt ny verden er aabnet for dem!
Vi har meget frie rammer ift. arbejdet, hvilket er fedt - de er bare saa taknemmelige for at vi overhovedet er her :-) Men information her i Indien er en by i Rusland - de ved aldrig noget og man skal altid spoerger 100 mennesker for at faa svar paa selv den mest basale ting- iihh...det funger bare ikke med mit struktur og planlaegnings-gen:-) :-)
Puhhaa...det var noget af en update...men en ret god og virkelig afspejling af hvordan vi har haft det. De foerste par dage var virkelig svaere, vi skulle lige sluge det hele, og tanken om at skulle vaere her i 3 maaneder var virkelig svaer at forholde sig til, da det hele var SAA primitivt. MEN MEN MEN...efter 25 dage har vi nu indrettet vores ophold med: en indholdsrig hverdag, nogle hyggelige weekender med de fantastiske mennesker vi har moedt, beseog fra DK (Martin + Lone & veninde), en tur til Goa og sidst, men ikke mindst en returbillet til Kathmandu, hvilket vi alt sammen glaeder os HELT vildt meget til :-)
Det var alt for denne gang - jeg vil i mit naeste blogindlaeg fortaelle mere om vores indsats paa afvaenningscentret.
De bedste tanker til jer alle - jeg SAVNER jer!!
// Line
søndag den 27. juni 2010
fredag den 21. maj 2010
De fantastiske fire paa morgentur..
Det var fire (traette) volontoerer der, efter torsdag aftens klapjagt efter en kakerlak paa pigernes vaerelse (!), begav sig paa morgentur sammen med deres facilitator, Rikke samt alle de oevrige morgenfriske nepalesere. Turen gik til Patan Durber Square, den sydlige del af Kathmandu, som engang var en selvstaendig by ved siden af Katmandu. Idag bliver denne selvstaendighed blot afsloeret af en mur, man passerer, naar man koerer ind i bydelen. Vi noed den afslappende stemning der praeger Kathmandu ved morgengry - ja her skal man staa tidligt op, hvis man skal foelge med (den typiske nepaleser er allerede igang med sine goeremaal og morgenritualer inden kl. 05.00. om morgenen!!). Vi satte kursen mod det store tempel, Golden Temple, som summede af liv allerede kl. 06.15. Vi betragtede de morgenfriske nepalesere, der alle flittigt praktiserede deres morgenritualer. Vi forsoegte at goere dem det efter, og huskede baade vand i haaret efterfulgt af fine blomster, hvorefter vi placerede det roede pulver i vores pande, som udgoer det sidste element i deres morgenritual. Taenk - at nepaleserne praktiserer dette HVER evige eneste morgen - IMPONERENDE!!
Efter en kort tur paa det lokale marked og et par mindre, og meget hyggelige, templer, vendte vi igen snuden mod platformen, hvor vi skulle staa den store proeve: Vores foerste workshop :-)
Vi fik besoeg af unge nepalesere fra en ungdomsorganisation (svarende til DUF - Dansk Ungdoms Faellesraad), der alle havde kendskab eller arbejdede som frivillige. De havde takket ja til vores invitation, som idag bestod af to forskellige workshops. Den ene var bygget op omkring temaet "Interkulturel forstaaelse", mens den anden omhandlede "frivilligt arbejde for social forandring". Det var nu blevet vores tur til at afproeve vores evner som facilitatorer, og det var her "de fem huskeregler" for at skabe en workshop, skulle omsaettes fra teori til praksis.
For os fire volontoerer var det enormt laererigt og - ikke mindst - udfordrende, ikke kun at vaere i rollen som facilitator, men mindst ligesaa meget, at skulle praktisere og formulere det hele paa engelsk.
Efter frokost blev vores Drives of Change- projekter gjort faerdige, som nu blot skal skrives faerdige i den rette projektform.
Resten af eftermiddagen og aftenen blev nydt i Tamel, og aftenens maaltid blev indtaget paa "Fire and Ice" (kan ogsaa ifoelge Marcus omtales som "Fire-nice", hvilket nepalserne helt sikkert ogsaa vil kunne forstaa!). Restauranten er kendt for deres laekre italienske pizzaer. MUMS :-)
// Line
Efter en kort tur paa det lokale marked og et par mindre, og meget hyggelige, templer, vendte vi igen snuden mod platformen, hvor vi skulle staa den store proeve: Vores foerste workshop :-)
Vi fik besoeg af unge nepalesere fra en ungdomsorganisation (svarende til DUF - Dansk Ungdoms Faellesraad), der alle havde kendskab eller arbejdede som frivillige. De havde takket ja til vores invitation, som idag bestod af to forskellige workshops. Den ene var bygget op omkring temaet "Interkulturel forstaaelse", mens den anden omhandlede "frivilligt arbejde for social forandring". Det var nu blevet vores tur til at afproeve vores evner som facilitatorer, og det var her "de fem huskeregler" for at skabe en workshop, skulle omsaettes fra teori til praksis.
For os fire volontoerer var det enormt laererigt og - ikke mindst - udfordrende, ikke kun at vaere i rollen som facilitator, men mindst ligesaa meget, at skulle praktisere og formulere det hele paa engelsk.
Efter frokost blev vores Drives of Change- projekter gjort faerdige, som nu blot skal skrives faerdige i den rette projektform.
Resten af eftermiddagen og aftenen blev nydt i Tamel, og aftenens maaltid blev indtaget paa "Fire and Ice" (kan ogsaa ifoelge Marcus omtales som "Fire-nice", hvilket nepalserne helt sikkert ogsaa vil kunne forstaa!). Restauranten er kendt for deres laekre italienske pizzaer. MUMS :-)
// Line
tirsdag den 18. maj 2010
Halleluja Himalayan Healers...
"One deep tissue massage please". Anne, Line og jeg selv sidder i ventevaerelset paa Hotel Ambassador og bestiller dagens behandling - laengeventet! Der er mange fristende bud paa hvordan vi kan tilbringe den naeste time paa massagebaenken, men vi naar frem til at vi alle godt kunne bruge en omgang, hvor der bliver lagt lidt kraefter i og her lever beskrivelsen af en deep tissue umiddelbart fint op til vores behov! Vi faar foerst fodbad i varmt vand og bliver herefter fulgt ind i hver vores kabine - eller det vil sige, Line og jeg faar den samme med hver vores massoer naturligvis. Her skal der nok lige tilfoejes at jeg selv har proevet massage i Indien og blev skraemt fra vid og sans dengang, dermed tager jeg ingen chancer naar det kommer til massage i enerum :-) Toejet tages af (paa naer trusserne heldigvis) og allerede efter to minutter paa baenken er jeg slet ikke nervoes for at skulle gennemgaa samme mareridt som dengang i Indien. Vi er total afslappede! I rummet er der daempet belysning og i baggrunden hoeres rindende vand og en svag afslappende melodi kommer ud af hoejtalerne. Spoergsmaalet "are you all right madame?" som kommer fra den soede lille nepalesiske kvinde kan besvares meget kort: "YES"! Behandlingen begyndes og herfra er vi alle tre en time i himlen! Alle led og muskler blev masseret og varmen fyldes vores kroppe - foerst paa ryggen og derefter paa maven. Ben, foedder, ryg, arme, haender, mave, nakke, skuldre og hovedbund - saa bliver det vist ikke meget bedre! Da behandlingen afsluttes kan vi naesten ikke faa os selv til at rejse os fra baenken - vores kroppe maa vaere i en tilstand af total afslappelse! Vi har restitueret og har mod paa de naeste to uger :-) Da vi betaler goer vi det med en god fornemmelse i maven. Mange af pigerne der arbejder paa klinikken har nemlig foer vaeret ude i prostitution og har faaet jobbet, og "uddannelsen", paa klinikken som en del af deres plan for at komme ud af denne. To fluer med et smaek: massage samt bidrag til en god social gerning/forandring - hvad mere kan man forlange!? Tidligere i dag besoegte vi et Drop In Center etableret af organisationen Sadji, hvor kvinder der er offrer for entertainment industrien i Nepal, kan komme og faa hjaelp. Saa i denne kontekst var vores besoeg paa massageklinikken meget aktuel og interessant!
Paa vej hjem fra massagen, droppede vi forbi Delli Bazar, hvor vi hos en lokal skraedder, hentede vores forudbestilte toej, eller det vil sige, Louise fik sit toej med med det samme, mens Anne og Line begge maa vente lidt endnu grundet fejl fra skraedderens side mht maal og farve. Vi erfarede at daarlig engelsk samt nepalesernes ekstreme staedighed er en daarlig coktail ift. at diskutere hvad god service er. Bottom line: vi fik dem tilsidst til at indse at vi ikke maate boede for deres fejl og forhaabentlig passer toejet imorgen!
Marcus ventede paent paa toeserne paa platformen og var i imellem tiden begyndt paa vores cooking class med Guko hvor menuen stod paa Dal Bath. Da vi piger efter en times lang diskussion med skraedderen kom for sent hjem, havde Marcus og Goku naermest udrettet hele menuen da vi ankom til platformens koekken! Vi spiste alle med fornoejelse deres veltilberedte mad og gav Marcus en ordentlig omgang credit for hans arbejde, hvilket han virkelig fortjente!!
Vi sover med garanti dejlig i nat ovenpaa deep tissues magi!
(skrevet af Louise paa vores faellesblog: globalplatformnepal.blogspot.com)
Paa vej hjem fra massagen, droppede vi forbi Delli Bazar, hvor vi hos en lokal skraedder, hentede vores forudbestilte toej, eller det vil sige, Louise fik sit toej med med det samme, mens Anne og Line begge maa vente lidt endnu grundet fejl fra skraedderens side mht maal og farve. Vi erfarede at daarlig engelsk samt nepalesernes ekstreme staedighed er en daarlig coktail ift. at diskutere hvad god service er. Bottom line: vi fik dem tilsidst til at indse at vi ikke maate boede for deres fejl og forhaabentlig passer toejet imorgen!
Marcus ventede paent paa toeserne paa platformen og var i imellem tiden begyndt paa vores cooking class med Guko hvor menuen stod paa Dal Bath. Da vi piger efter en times lang diskussion med skraedderen kom for sent hjem, havde Marcus og Goku naermest udrettet hele menuen da vi ankom til platformens koekken! Vi spiste alle med fornoejelse deres veltilberedte mad og gav Marcus en ordentlig omgang credit for hans arbejde, hvilket han virkelig fortjente!!
Vi sover med garanti dejlig i nat ovenpaa deep tissues magi!
(skrevet af Louise paa vores faellesblog: globalplatformnepal.blogspot.com)
mandag den 17. maj 2010
En ny og sproed uge er begyndt...
Mandag morgen stod paa den efterhaanden traditionelle morgensamling paa tagterassen, hvor man typisk allerede kl. 9.00. kan maerke solens straaler braende igennem det tynde lag af skyer, imens man fjernt kan hoere de muntre toner fra naboens evige skoensang (eller noget der minder om det?!). Dagen idag boed paa forberedelse til dagens udflugt, undervisning om partnerskab, ”ud-at-se” med Kachahari Theatre-gruppen og sidst – men ikke mindst – et arrangement i Nepali Akademy Hall, arrangeret af Federation of sexual and gender minorites og Blue Diamond, en nepalesisk organisation, der kaemper for de homoseksuelles rettigheder i Nepal (som faktisk er lempet i forhold til eksempelvis Indien).
Teatergruppen fra Kachahari Theatre er en gruppe, frivillige unge fra Kathmandu, der tager rundt og opfoerer forumteater i forskellige landsbyer og institutioner. Forumteater er som metode oprindeligt udviklet i Brasilien. Typisk omhandler forestillingerne nogle lokale konflikter og/eller problemstillinger hvor tilskuerne (typisk de lokale) faar mulighed for at give et bud paa en loesning. Der er derfor tale om en interaktionistisk form for teater, idet tilskuerne som naevnt, tager aktiv del i stykket, hvorefter deres loesningforslag bliver flettet ind i teaterstykket. En klar fordel ved at anvende denne metode er mulighederne for at give de lokale ejerskab og indflydelse i forestillingen, som i sidste ende (forhaabenligt) kan medfoere social forandring i de smaa lokalsamfund.
”Ud-at-se” med Kachahari Theatre idag foregik paa en privatskole, hvor teatrets skuespillere opfoerte en forestilling for boernene paa skolen fra 3. klasse samt nogle aeldre boern. Boernenes nysgerrighed over vores tilstedevaerelse blev hurtigt flyttet til midten af dem nydannede cirkel, hvor skuespillerne kickstartede forestillingen med pupulaere nepalesiske sanglege, som alle boernene kendte. Idag var temaet dilemmaet om at anvende boern fra landsbyerne som hushjaelp i storbyerne, der kan betyde, at disse boern ikke kan gaa i skole. En interessant og relevant problemstilling, som baade var aktuelt for de nepalesiske boern saavel som de voksne.
Efter en frokost ”on the go” gik turen videre til eftermiddagens arrangement, hvor emnet var homoseksuelle og transseksuelles rettigheder i Nepal. Organisationen ”Blue Diamond”, som ogsaa har arrangeret en ”Beauty and brain”-konkurrence gav igennem en ny dokumentarfilm et billede af de homo- og transseksuelles rettigheder og muligheder i det nepalesiske samfund. Filmen fulgte de implicerede fra flere geografiske steder rundt om i Nepal, hvor de hver isaer fortalte hvordan de var blevet modtaget – og efterfoelgende – behandlet med den identitet, der typisk foelger med en identitet som homo- eller transseksuel i et land som Nepal.
Igen – igen - en indholdsrig og spaendende dag, som nu kraever en god nats soevn. Godnat.
// Line
Teatergruppen fra Kachahari Theatre er en gruppe, frivillige unge fra Kathmandu, der tager rundt og opfoerer forumteater i forskellige landsbyer og institutioner. Forumteater er som metode oprindeligt udviklet i Brasilien. Typisk omhandler forestillingerne nogle lokale konflikter og/eller problemstillinger hvor tilskuerne (typisk de lokale) faar mulighed for at give et bud paa en loesning. Der er derfor tale om en interaktionistisk form for teater, idet tilskuerne som naevnt, tager aktiv del i stykket, hvorefter deres loesningforslag bliver flettet ind i teaterstykket. En klar fordel ved at anvende denne metode er mulighederne for at give de lokale ejerskab og indflydelse i forestillingen, som i sidste ende (forhaabenligt) kan medfoere social forandring i de smaa lokalsamfund.
”Ud-at-se” med Kachahari Theatre idag foregik paa en privatskole, hvor teatrets skuespillere opfoerte en forestilling for boernene paa skolen fra 3. klasse samt nogle aeldre boern. Boernenes nysgerrighed over vores tilstedevaerelse blev hurtigt flyttet til midten af dem nydannede cirkel, hvor skuespillerne kickstartede forestillingen med pupulaere nepalesiske sanglege, som alle boernene kendte. Idag var temaet dilemmaet om at anvende boern fra landsbyerne som hushjaelp i storbyerne, der kan betyde, at disse boern ikke kan gaa i skole. En interessant og relevant problemstilling, som baade var aktuelt for de nepalesiske boern saavel som de voksne.
Efter en frokost ”on the go” gik turen videre til eftermiddagens arrangement, hvor emnet var homoseksuelle og transseksuelles rettigheder i Nepal. Organisationen ”Blue Diamond”, som ogsaa har arrangeret en ”Beauty and brain”-konkurrence gav igennem en ny dokumentarfilm et billede af de homo- og transseksuelles rettigheder og muligheder i det nepalesiske samfund. Filmen fulgte de implicerede fra flere geografiske steder rundt om i Nepal, hvor de hver isaer fortalte hvordan de var blevet modtaget – og efterfoelgende – behandlet med den identitet, der typisk foelger med en identitet som homo- eller transseksuel i et land som Nepal.
Igen – igen - en indholdsrig og spaendende dag, som nu kraever en god nats soevn. Godnat.
// Line
fredag den 14. maj 2010
A story from the Kapilvasto district...
En lille up-date fra det fantastiske og meget kontrastfyldte Nepal. Vi er netop hjemvendt fra en 4 dages tur til Kapilvasto, et distrikt 500 km sydvest fra Kathmandu. Jeg, mine volontoerkollegaer og vores to facilitatorer drog paa eventyr i tirsdags (d. 11.maj) og naaede efter en 9-timers lang koeretur til Kapilvasto, som viste sig - udover at det ligger i "tarai"-omraadet (lavlandet) - at vaere MEGET mere fattigt og primitivt end hvad vi kom fra... - taenk at det kan lade sig goere!!!? Udover dette primitive element, blev turen krydret med 43 graders varme - ogsaa selv efter solen var gaaet ned!!! pyha...
Da vi hen paa eftermiddagen langsomt trillede ind i byen i Kapilvasto blev vi moedt at nogle meget nysgerrige og interesserede blikke fra de lokale, hvilke tydeligt viste, at der meget sjaeldent kommer "turister" ud i den del af landet (nu betragter vi jo ikke os volontoerer som turister...ha ha). Andre steder var der boern, der loeb efter bussen, de vinkede og nogle raabte: "Hello, how are you? and where do you come from?". Generelt, og meget overraskende, blev vi alle steder moedt at meget imoedekommende og venlige mennesker, som paa faa sekunder ofte forvandlede sig til store velkomstkomiteer (!).
Den foerste dag var vi til et moede med Mellemfolkelig Samvirkes samarbejdsorganisation, ActionAid, hvor vi holdte moede "a la nepalese style". Her sad vi selvfoelgelig paa gulvet, droeftede dagens program og drak noget MEGET soedt the, som mest af alt blev drukket af hoeflighed.. Efterfoelgende var vi ude i en lille landsby (billede 1), hvor lokalbefolkningen nu, ved hjaelp af frivillige kraefter, nu har faaet opmaalt deres jord. Denne opmaaling betyder, at de nu faar et "certificate" paa at vaere grundejere, kan laane penge i banken og vigtigst af alt, kan blive boende i deres primitive smaa hjem, uden at frygte at blive smidt paa gaden!!
Kvinden paa billedet bor i en lerhytte med alle sine boern, og forsoeger at broedfoede familien med de afgroeder, de dyrker paa deres marker. Alligevel havde hun lyst, energi og overskud til at svare paa de interesserede, volontoerers spoergsmaal, og oveni koebet foraerede hun mig en fin gave i form af den fine, haandsyede vifte (som sikkert har kostet hende flere dagsloenne at lave!!! Gennemsnits dagsloennet i Nepal er dkr. 5.00).
Her sidder vi hos ActionAid i Kapilvasto, som staar bag de igangvaerende projekter i omraadet. De oevrige projekter var bl.a. etablering af baeredygtige skoler (The Green School Project), hvor maalet er, at alle boern i hele landet faar mulighed for at gaa i skole (i 2008 var indskrivningsprocenten af boern i skolerne i Nepal paa 78 %). De nuvaerende skoler er i meget daarlig stand, og er alt efter aarstiden, for varme, for kolde eller for modtagelige overfor monsunregnen. Ved at bygge disse baeredygtige skoler, tager man hoejde for disse problemer og sikrer, at der baade er lokaler, materialer og laerer nok til at alle boernene kan gaa i skole (og ikke mindst er motiverede).
Nedenunder sidder 4 meget traette voloentorer efter dagens meget udbytterige program, hvor der blev droeftet alt fra fattigdom, kurruption, menneskerettigheder til social marginalisering. Alt sammen relevante og interessante emner, som vi i de kommende uger, skal beskaeftige os endnu mere med.
En typisk bolig i Kapilvasto, hvor der typisk bor en hel familie med foraeldre, bedsteforaeldre og alle deres boern. Til vores begejstring stillede boernene meget gerne op til fotografering, hvilket til tider blev lidt "zoologisk-have-agtigt". Ja ja... lidt turist er man vel altid?!
Et typisk gadebillede fra Kapilvasto, hvor det er mere behageligt at opholde sig ovenpaa end indeni bussen :-)
More pics will follow :-)
/ Line
Da vi hen paa eftermiddagen langsomt trillede ind i byen i Kapilvasto blev vi moedt at nogle meget nysgerrige og interesserede blikke fra de lokale, hvilke tydeligt viste, at der meget sjaeldent kommer "turister" ud i den del af landet (nu betragter vi jo ikke os volontoerer som turister...ha ha). Andre steder var der boern, der loeb efter bussen, de vinkede og nogle raabte: "Hello, how are you? and where do you come from?". Generelt, og meget overraskende, blev vi alle steder moedt at meget imoedekommende og venlige mennesker, som paa faa sekunder ofte forvandlede sig til store velkomstkomiteer (!).
Den foerste dag var vi til et moede med Mellemfolkelig Samvirkes samarbejdsorganisation, ActionAid, hvor vi holdte moede "a la nepalese style". Her sad vi selvfoelgelig paa gulvet, droeftede dagens program og drak noget MEGET soedt the, som mest af alt blev drukket af hoeflighed.. Efterfoelgende var vi ude i en lille landsby (billede 1), hvor lokalbefolkningen nu, ved hjaelp af frivillige kraefter, nu har faaet opmaalt deres jord. Denne opmaaling betyder, at de nu faar et "certificate" paa at vaere grundejere, kan laane penge i banken og vigtigst af alt, kan blive boende i deres primitive smaa hjem, uden at frygte at blive smidt paa gaden!!
Kvinden paa billedet bor i en lerhytte med alle sine boern, og forsoeger at broedfoede familien med de afgroeder, de dyrker paa deres marker. Alligevel havde hun lyst, energi og overskud til at svare paa de interesserede, volontoerers spoergsmaal, og oveni koebet foraerede hun mig en fin gave i form af den fine, haandsyede vifte (som sikkert har kostet hende flere dagsloenne at lave!!! Gennemsnits dagsloennet i Nepal er dkr. 5.00).
Her sidder vi hos ActionAid i Kapilvasto, som staar bag de igangvaerende projekter i omraadet. De oevrige projekter var bl.a. etablering af baeredygtige skoler (The Green School Project), hvor maalet er, at alle boern i hele landet faar mulighed for at gaa i skole (i 2008 var indskrivningsprocenten af boern i skolerne i Nepal paa 78 %). De nuvaerende skoler er i meget daarlig stand, og er alt efter aarstiden, for varme, for kolde eller for modtagelige overfor monsunregnen. Ved at bygge disse baeredygtige skoler, tager man hoejde for disse problemer og sikrer, at der baade er lokaler, materialer og laerer nok til at alle boernene kan gaa i skole (og ikke mindst er motiverede).
Nedenunder sidder 4 meget traette voloentorer efter dagens meget udbytterige program, hvor der blev droeftet alt fra fattigdom, kurruption, menneskerettigheder til social marginalisering. Alt sammen relevante og interessante emner, som vi i de kommende uger, skal beskaeftige os endnu mere med.
En typisk bolig i Kapilvasto, hvor der typisk bor en hel familie med foraeldre, bedsteforaeldre og alle deres boern. Til vores begejstring stillede boernene meget gerne op til fotografering, hvilket til tider blev lidt "zoologisk-have-agtigt". Ja ja... lidt turist er man vel altid?!
Et typisk gadebillede fra Kapilvasto, hvor det er mere behageligt at opholde sig ovenpaa end indeni bussen :-)
More pics will follow :-)
/ Line
søndag den 9. maj 2010
Chill out in Kathmandu
Lige et par billeder fra 1. weekend i Kathmandu, det er slet ikke saa daarligt :-)
Billedet er fra en restaurant/bar, hvor kun de lokale (smarte) nepalesere kommer. Vi fik super laekkert mad, oel og drinks i flere timer til den nette sum af bare 80 DDK pr. person, alt incl.
Efter et par oel blev det ogsaa Louises tur til at indtage scenen til "Mic Night", hvilket nepaleserne var ret vilde med. Jeg er sikker paa, at Louise med stor succes kan starte en fan-club her i Katmandu :-)
God soendag til alle jer i DK!
Billedet er fra en restaurant/bar, hvor kun de lokale (smarte) nepalesere kommer. Vi fik super laekkert mad, oel og drinks i flere timer til den nette sum af bare 80 DDK pr. person, alt incl.
Efter et par oel blev det ogsaa Louises tur til at indtage scenen til "Mic Night", hvilket nepaleserne var ret vilde med. Jeg er sikker paa, at Louise med stor succes kan starte en fan-club her i Katmandu :-)
God soendag til alle jer i DK!
Explorering the streets of Kathmandu
Endnu en up-date fra det - nu - ikke saa strejke-ramte Kathmandu. Vi ved endnu ikke hvor laenge roen varer, eller om der er tale om "stilhed foer stormen"??!!! ja ja mor, jeg skal nok passe paa :-)
Med 3 timers soevn i bagagen, grundet platformens vagt, som, for at holde tyve og andre uvedkommende paa afstand, rent faktisk gaar rundt og floejter natten lang (hvis det hjaelper, saa maa jeg jo laere at sove med hans floejteri hver halve time i loebet af hele natten!!! ha ha), drog vi ud for at opleve byens mangfoldighed og finurligheder - som billederne her vil vise.
Paa vej til Kathmandus mest populaere hindi-tempel "Pashuti naat" passerede vi een af byens vandstationer (se billedet), hvor de lokale henter vand, vasker toej og haar!!!
Jep, her handles med baade fugl og fisk - og helst ved siden af hinanden.. Godt den danske levnedsmiddelkontrol ikke skulle tage deres famoese test herude!! - jeg tror ikke een saadan kategori eksisterer i deres skemaer?!!
Manden her sidder udenfor templet "Pashputi naath" og dekorerer hinduerne med forskellige maling, naar de har besoegt templet. Barnet ved siden af lever sikkert paa gaden sammen med ham, og kan sikkert se frem til samme erhverv som farmand, jf. Nepals kastesystem, hvor man forbliver i samme kaste, som man foedes i.
Yes, loooooooong hair - very loooooooooooooooooong hair. Vores ven her bor i "Pasputi naat"-templet, og fik nogle "nisse-penge" for at stille op til fotografering...ha ha meget sjovt!
Louise og jeg i Kathmandus maaske mest turistede omraade, hvor man kan koebe alt, lige fra toerklaeder, tasker, vandreudstyr og alt muligt laekkert nepalesisk gear.
// Dette var bare et udsnit af de oplevelser og indtryk, vi har samlet, efter bare tre dage i Kathmandu. More to come.
Line
Abonner på:
Opslag (Atom)