Vores ankomst til Indien
Vi har nu vaeret i Indien, naermere betegnet Kerala, i 25 dage! Det var ret underligt at skulle forlade Nepal med dets mange fantastiske facetter, og tilmed en smule soergeligt at skulle sige farvel til vores to danske venner, Anne og Marcus samt vores to facilitatorer, som vi havde tilbragt en fantastisk maaned sammen med...But life goes on og vi var spaendte paa at se vores nye destination:-)
Vi kom til Indien onsdag d. 2. juni sent om aftenen (efter en rejse paa 17 timer og en kort sightseeing i New Delhi), da vores fly fra Nepal var en del forsinket. I Trivandrum Airport blev vi hentet af en lille indisk aeldre herre, der have ventet paa os i hele 6 timer. Han kendte ikke den praecise ankomsttid og vidste ikke at vores fly havde vaeret forsinket - stakkels stakkels mand! Denne mand viste sig at vaere selveste Sir Cristo Das, stifteren af den organisation, Dale View, som vi nu arbejder for. Vi koerte i ca. 1 time foer vi naaede den endelige destination: Punalal og vores "guesthouse" - vores nye "hjem":-).
Vores guesthouse er MEGET primitivt!!!! Vi bor paa et vaerelse, som mest af alt minder om en flygtningelejr. Vores WC er ude i gaarden som er helt moerk og fyldt med diverse insekter og kakkelakker - vi kalder den vores egen lille zoologiske have :-) Punalal er en mini mini landsby, som KUN bestaar af vores organisation, Dale Views projekter (en skole, et afvaenningscenter og et college) og saa en vandbiks og en omeletbiks (gadekoekken).
Den foeromtalte zoologiske have bestaar lige pt af rotter (eeen stor een og nogle mindre rotter), mus, kakkelakker og slanger...og ja for det ikke skal vaere helt loegn, kommer det vand vi skal bade i, fra en vandtank fra taget af guesthouset, hvilket betyder at vandet mest af alt minder om noget man kun ville vaske koer i...ad ad ad...Dette betyder, at vi KUN bader, naar det er absolut noedvendigt og ellers ser vi ofte frem til weekenderne, hvor vi ofte tager til Kovalam Beach, hvor vi indkvarterer os paa laekre hoteller og nyder et RENT bad :-)
Til maaltiderne spiser vi sammen med familien, stifterne af organisationen i deres private hjem og ja, hvordan kan man sige det paent...hmm...ej det kan man nok ikke - maden er altsaa hverken laekkert eller indbydende (plus at koekkenet aldrig har set skyggen af rengoeringsmiddel eller noget der minder om det...FOEJ!!!). Ikke nok med at vi HVER dag faar serveret overopkogte ris sammen med en udefinerbar karrysauce, saa staar maden (det samme mad selvfoelgelig) fremme indtil om aftenen, hvor vi saa..mums...kan gaa til fadet igen...puhhaa...det er altsaa noget af et kulturchok :-) Vi har allerede besoegt byens omeletbiks et par gange..1,2 kr for en omelet med loeg og chili, et er faktisk okay...meeen maaske lidt kedeligt i laengden:-)
Vores arbejde paa De-addiction centre
Vi er nu kommet rigtig godt igang med vores projekt paa "The intergrated rehabilitationcentre for alcohol addicts - Kerala" som et et behandlingscenter for stofmisbrugere og alkoholikere. Her er patienterne indlagt i 30 dage, hvor de er i behandling - baade medicinsk og terapeutisk! Det stoerste problem her er, at patienterne keder sig naar de ikke er til counselling, og det er HER vores projekt bliver relavant. Vi laver aktiviteter for patienterne og de paaroerende om formiddagen (mandag til fredag) og om eftermiddagen er vi med til de individuelle samtaler (counsseling) - saa det er virkelig relevant og super fedt baade at vaere med til at give patienterne et indhold i deres hverdag og opleve et indisk behandlingscenter, deres metoder samt at foelge behandlerne i deres samtaler med patienterne og deres paaroerende!!
I denne uge har vi bla. spillet braetspil, tegnet og malet familie, hus osv., lavet fysiske aktiviteter og lege (saasom banke banke boef, limbo, hop over bold og kongefange - og ja, det er voksne mennesker vi arbjdede med :-)) Vi har ogsaa laert at danske indisk dans og laert dem den danske nationalmelodi. Om fredagen har vi ofte spillet en stor omgang bingospil til deres store begejstring :-) Det er livsbekraeftende at give disse mennesker indhold i hverdagen, faa dem til at smile og glemme deres problemer, bare for en kort stund. Formaalet med vores projekt er at giove dem livskvalitet, sammenhold og faa dem til at smile - og det tror jeg faktik vi er ret godt paa vej til, hvilket er super fedt og meningsfuldt!!!! Nogle af kvinderne kom i gaar og fortalte os, at de var oemme i kroppen efter at have lavet fysiske aktiviteter, og vi kunne blot fortaelle dem, at det er et rigtig godt tegn, hvilket de vist ikke helt forstod?!! Her er man jo SLET ikke vant til at bevaege sig som kvinde, saa at vi fik dem op og danse, lave limbo, hoppe rundt, lave "head and shoulders knees and toes" osv. er virkelig en SUCCES - en helt ny verden er aabnet for dem!
Vi har meget frie rammer ift. arbejdet, hvilket er fedt - de er bare saa taknemmelige for at vi overhovedet er her :-) Men information her i Indien er en by i Rusland - de ved aldrig noget og man skal altid spoerger 100 mennesker for at faa svar paa selv den mest basale ting- iihh...det funger bare ikke med mit struktur og planlaegnings-gen:-) :-)
Puhhaa...det var noget af en update...men en ret god og virkelig afspejling af hvordan vi har haft det. De foerste par dage var virkelig svaere, vi skulle lige sluge det hele, og tanken om at skulle vaere her i 3 maaneder var virkelig svaer at forholde sig til, da det hele var SAA primitivt. MEN MEN MEN...efter 25 dage har vi nu indrettet vores ophold med: en indholdsrig hverdag, nogle hyggelige weekender med de fantastiske mennesker vi har moedt, beseog fra DK (Martin + Lone & veninde), en tur til Goa og sidst, men ikke mindst en returbillet til Kathmandu, hvilket vi alt sammen glaeder os HELT vildt meget til :-)
Det var alt for denne gang - jeg vil i mit naeste blogindlaeg fortaelle mere om vores indsats paa afvaenningscentret.
De bedste tanker til jer alle - jeg SAVNER jer!!
// Line
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar